L 253 Forslag til lov om visse arbejdsforhold i landbruget m.v.

Af: Arbejdsminister Jytte Andersen (S)
Samling: 1993-94 (1. samling)
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Arbejdsmarkedsudvalget (AMU)

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Loven erstatter med virkning fra den 1. januar 1995 medhjælperloven fra 1961.

Loven vedrører retsforholdet mellem arbejdsgivere og arbejdstagere, der mod løn udfører husligt arbejde eller landbrugsarbejde, og som får kost og eventuelt logi hos arbejdsgiveren som en del af lønnen. Det er efter den nye lov uden betydning, om arbejdstageren er over eller under 18 år, når arbejdsforholdet begynder.

Loven betyder, at opsigelsesvarslet forlænges fra 14 dage til 1 måned, såfremt arbejdsforholdet ikke har varet mere end 12 måneder, og at ferieloven finder anvendelse. Der vil fortsat kunne aftales afvigelser fra loven, men sådanne afvigelser skal aftales skriftligt. Der kan dog ikke aftales afvigelser, der er til ugunst for arbejdstageren, medmindre det aftales, at en landsdækkende overenskomst skal gælde for arbejdsforholdet.

Lovforslaget var en opfølgning af det tilsagn om en modernisering af medhjælperloven, som regeringen gav under førstebehandlingen af lovforslag nr. L 86 om ophævelse af medhjælperloven.

Lovforslaget vedtaget med 102 stemmer (S, KF, V, SF, CD,
RV, KRF og Bente Juncker (UP)) mod 8 (FP).
Partiernes ordførere
Ole Vagn Christensen (S), Else Winther Andersen (V), Kent Sand Kirk (KF), Tommy Dinesen (SF), Poul Nødgaard (FP), Jørgen Estrup (RV) og Ole M. Nielsen (KrF)