L 17 Forslag til lov om ændring af lov om kommuners og amtskommuners samarbejde med aktieselskaber m.v.

Samling: 1993-94 (1. samling)
Status: Bortfaldet
Beh sammen med L 18 og L 22.

Efter 1. beh henvist til Erhvervsudvalget (ERU).

Ifølge lovforslaget skulle det være muligt at udskille rentable dele af amters og kommuners beskæftigelsesprojekter i selvstændige selskaber.

I bemærkningerne anførte forslagsstillerne, at der undertiden i forbindelse med beskæftigelsesprojekter udvikler sig erhvervsprojekter, der er rentable på markedsvilkår uden yderligere tilskud. Forslagsstillerne mente, at sådanne projekter skulle kunne udskilles efter de samme regler, som gælder for selskaber, der sælger kommunalt knowhow. Ifølge disse regler må det enkelte amt eller den enkelte kommune ikke have bestemmende indflydelse, og der er grænser for størrelsen af den indskudte kapital.
Partiernes ordførere
Ole Vagn Christensen (S), Pia Larsen (V), Pernille Sams (KF), Kjeld Rahbæk Møller (SF), Poul Nødgaard (FP), Addi Andersen (CD), Lone Dybkjær (RV) og Merethe Due Jensen (KrF)