Efter 1. beh henvist til Uddannelsesudvalget (UDU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Loven medfører, at også den del af det statslige tilskud til erhvervsskolerne, der vedrører bygningsudgifter, gives i form af taxametertilskud. Det vil sige, at pengene følger elevtallet i overensstemmelse med de takster, der fastsættes på de årlige finanslove.

Loven giver endvidere erhvervsskolerne adgang til under statsgaranti at optage lån i Hypotekbanken til delvis finansiering af nybyggeri m.v.

Desuden giver loven undervisningsministeren beføjelse til at beslutte, at en skoles bestyrelse straks skal træde tilbage, hvis bestyrelsens dispositioner bringer skolens videreførelse i fare. Ministeren kan indsætte et midlertidigt styre, indtil der er udpeget en ny bestyrelse.

Endelig ajourføres enkelte bestemmelser i den eksisterende lov.

Det fremgik af den skriftlige fremsættelsestale, at der i 1990 var blevet gennemført en finansieringsreform for erhvervsskolerne. Reformen indebar, at tilskuddet til direkte undervisningsudgifter som hovedregel var blevet omlagt til et taxametersystem, mens tilskud til øvrige udgifter, herunder kapitaludgifter, principielt var blevet fastsat administrativt.

Ud fra et ønske om en yderligere decentralisering af erhvervsskolernes økonomiske ansvar stillede regeringen nu forslag om, at også tilskud til kapitaludgifter skulle ydes efter et taxametersystem.

Forslaget om, at der i nogen grad blev åbnet mulighed for at låne i Hypotekbanken, blev stillet på baggrund af, at det havde vist sig, at erhvervsskolerne havde haft problemer med at finansiere byggeri m.v. gennem lån i realkreditinstitutioner.

Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 137 stemmer (S, KF, V, SF, FP, CD, RV, KRF og Bente Juncker (UP)).