L 113 Forslag til lov om ændring af ligningsloven.

(Skattefri godtgørelser til medhjælpere).

Af: Skatteminister Ole Stavad (S)
Samling: 1993-94 (1. samling)
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Skatteudvalget (SAU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Med virkning fra og med indkomståret 1994 er visse godtgørelser gjort skattefri for modtageren. Det drejer sig om godtgørelser, der af en forening udbetales til ulønnede bestyrelsesmedlemmer eller til frivillige, ulønnede medhjælpere, der yder bistand som led i foreningens skattefri virksomhed. Skattefriheden er betinget af, at godtgørelsen udbetales til dækning af udgifter, som modtageren afholder på foreningens vegne, og at godtgørelsen ikke overstiger satser, der fastsættes af Ligningsrådet.

Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 127 stemmer (S, KF, V, SF, FP, CD, RV og KRF).
Partiernes ordførere
Peder Sass (S), Peter Brixtofte (V), Knud Erik Kirkegaard (KF), Jes Lunde (SF), Ole Donner (FP), Bente Juncker (CD) og Elisabeth Arnold (RV)