Efter 1. beh henvist til Sundhedsudvalget (SUU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Hovedpunkterne i loven er følgende:

1) Mulighederne for at tilpasse apoteksstrukturen til samfundsudviklingen forbedres ved at åbne mulighed for at flytte apotekere inden for nærmere afgrænsede regioner. Herved kan strukturtilpasninger gennemføres, når det skønnes nødvendigt, og ikke kun når apotekeren går af eller samtykker i at flytte.

2) Apotekernes opgaver præciseres. Loven præciserer, hvilke opgaver apotekerne skal udføre, hvilke de må udføre, og hvilke de ikke må udføre. Det fastslås bl.a., at apotekerne kan varetage rådgivnings- og informationsopgaver.

3) Der åbnes adgang for sygehusejere til at oprette et sygehusapotek og adgang til at forsyne en amtskommunes sygehuse med lægemidler fra et sygehus i amtet uden sundhedsministerens tilladelse.

4) Gradvis ophør af den statslige pensionsordning for apotekere gennem lukning for optagelse af apotekere i ordningen.

Af bemærkningerne til lovforslaget fremgik det, at der ved loven sikres mulighed for at opretholde apoteker i tyndt befolkede områder. Det var regeringens opfattelse, at princippet om, at udsalgsprisen på lægemidler skulle være ens overalt i landet, skulle fastholdes af sundheds- og socialpolitiske hensyn. Amtskommunen kunne vælge fortsat at lade sygehuse forsyne med lægemidler fra et privat apotek. Sygehusejernes mulighed for at indkøbe lægemidler gennem egne apoteker påregnedes dog at give amterne en besparelse på 30 mio. kr. på årsbasis, som ville medføre en reduktion af de amtskommunale bloktilskud med et tilsvarende beløb.

Lovforslaget vedtaget med 82 stemmer (S, SF, CD, RV, KRF og Bente Juncker (UP)) mod 58 (KF, V og FP).