Under forhandlingerne fremsattes følgende:
Forslag om motiveret dagsorden:
D 5. Af Ritt Bjerregaard (S), Ahlmann- Ohlsen (KF), Hanne Severinsen (V), Peter Duetoft (CD), Jørgen Estrup (RV) og Ole M. Nielsen (KRF).
Fremsat ................ FF 1054
Vedtaget ................ FF 1133
D 6. Af Gert Petersen (SF).
Fremsat ................ FF 1083
Bortfaldet ............... FF 1133
D 7. Af Annette Just (FP).
Fremsat ................ FF 1088
Bortfaldet .............. FF 1133
Fuld tekst:
D 5. Af Ritt Bjerregaard (S), Ahlmann-Ohlsen (KF), Hanne Severinsen (V), Peter Duetoft (CD), Jørgen Estrup (RV) og Ole M. Nielsen (KRF):
»Efter afslutningen af den kolde krig har FN fået nye muligheder. Folketinget opfordrer regeringen til at arbejde for
- forebyggelse og styring af kriser, bl.a. gennem bedre informationer om konflikttruede områder, mægling, præventiv udsendelse af FN-styrker og demilitariserede zoner,
- integrerede fredsbevarende operationer, hvori indgår militær indsats, humanitær bistand, genopbygning, valgbistand og overvågning af menneskerettigheder,
- samarbejdet med regionale organisationer, herunder CSCE og NATO, - respekt for menneskerettigheder, bl.a. gennem en højkommissær for menneskerettigheder,
- bæredygtig økonomisk, økologisk og social udvikling i ulandene,
- opfølgning af Riokonferencens vedtagelser,
- reformer af FN, der styrker FN til løsning af disse opgaver.
Folketinget går herefter over til næste sag på dagsordenen.«
D 6. Af Gert Petersen (SF):
»Folketinget opfordrer regeringen til at arbejde for, at FN bliver i stand til
- at forebygge og styre kriser, bl.a. gennem bedre informationer om konflikttruede områder, mægling, præventiv udsendelse af FN-styrker og demilitariserede zoner,
- at udøve integrerede fredsbevarende operationer, hvori indgår militær indsats, humanitær bistand, genopbygning, valgbistand og overvågning af menneskerettigheder,
- at tage beslutning om gradvis destruktion af alle atomvåben og om indførelse af et forbud mod dem,
- at samarbejde med regionale organisationer om fred og sikkerhed, idet den endelige myndighed ligger hos FN,
- at fremme respekten for menneskerettighederne, bl.a. gennem en højkommissær for menneskerettighederne,
- at fremme en bæredygtig økonomisk og social udvikling i ulandene med det formål at overvinde svælget mellem Nord og Syd,
- at foretage en opfølgning af UNCED-vedtagelserne og
- at gennemføre reformer, også på det finansielle område, der styrker FN til løsning af disse opgaver.
Folketinget opfordrer yderligere regeringen til at sørge for udarbejdelse af en hvidbog, der belyser debatten om reformer i FN-systemet og den danske regerings synspunkter.
Folketinget går herefter over til næste sag på dagsordenen.«
D 7. Af Annette Just (FP):
»Efter sammenbruddet af det kommunistiske system i den sovjetiske union og opløsningen af Warszawapagten har FN fået nye muligheder.
Folketinget opfordrer regeringen til at arbejde for:
- bekæmpelse af korruption, splid og dårligt lederskab i FN-sekretariatet,
- at sikre, at FN's økonomi kulegraves af en uafhængig revision,
- at sikre, at lande, der ikke betaler fuldt bidrag til FN, bliver frataget deres stemmeret,
- at FN og Sikkerhedsrådet bevarer freden, hvor den er indgået, og at FN ikke bliver omdannet til en krigsmaskine,
- at FN's andre institutioner, der ikke netop er tilknyttet fredsbevarende opgaver, luges ud af FN-systemet,
- at de regionale militærinstitutioner kan stå til rådighed for en international fredsbevarende styrke under FN.
Folketinget går herefter over til næste sag på dagsordenen.«
Afstemning:
D 5 vedtaget med 92 stemmer (S, KF, V, CD, RV og KRF) mod 9 (FP); 12 (SF) stemte hverken for eller imod.
D 6 og D 7 var dermed bortfaldet.