Under forhandlingerne fremsattes følgende:
Forslag om motiveret dagsorden:
D 15. Af Kirsten Jacobsen (FP).
Fremsat ............... FF 3018
Bortfaldet ............... FF 3091
D 16. Af Sonja Mikkelsen (S), Anne Birgitte Lundholt (KF), Svend Heiselberg (V), Lilli Gyldenkilde (SF), Addi Andersen (CD), Jørgen Estrup (RV) og Ole M. Nielsen (KRF).
Fremsat ............... FF 3022
Vedtaget ................ FF 3091
Fuld tekst:
D 15. Af Kirsten Jacobsen (FP):
»Idet Folketinget konstaterer, at den nødvendigste forudsætning for genopretning af den færøske økonomi er fuld indsigt i den økonomiske krises årsager, pålægger Folketinget regeringen at imødekomme de krav om undersøgelser i forbindelse med den økonomiske krise på Færøerne, som efter vedtagelse i det færøske Lagting fremsendes til regeringen.
Tinget går herefter over til næste sag på dagsordenen.«
D 16. Af Sonja Mikkelsen (S), Anne Birgitte Lundholt (KF), Svend Heiselberg (V), Lilli Gyldenkilde (SF), Addi Andersen (CD), Jørgen Estrup (RV) og Ole M. Nielsen (KRF):
»Idet Folketinget tager besvarelsen af forespørgslen til efterretning, opfordrer Folketinget regeringen til at drøfte med det færøske landsstyre, hvordan der kan iværksættes en nærmere belysning af udviklingen i den færøske økonomi, herunder vedrørende bankerne.
Folketinget går herefter over til næste sag på dagsordenen.«
Afstemning:
D 16 vedtaget med 104 stemmer (S, KF, V, SF, CD, RV og KRF) mod 8 (FP).
D 15 var dermed bortfaldet.