Under forhandlingerne fremsattes følgende:
Forslag om motiveret dagsorden:
D 27. Af Birgitte Husmark (SF), Anna-Marie Hansen (S), Karen Højte Jensen (KF), Jørgen Winther (V), Bente Juncker (CD), Dorit Myltoft (RV) og Inger Stilling Pedersen (KRF).
Fremsat ................ FF 5406
Vedtaget ................ FF 5433
Fuld tekst:
D 27. Af Birgitte Husmark (SF), Anna-Marie Hansen (S), Karen Højte Jensen (KF), Jørgen Winther (V), Bente Juncker (CD), Dorit Myltoft (RV) og Inger Stilling Pedersen (KRF):
»Folketinget bekræfter, at etiske vurderinger må indgå i den videre udvikling af forplantningsteknologien, både når det gælder forskning og praktisk anvendelse.
Folketinget understreger, at behandling ikke kan iværksættes på områder, der allerede i dag findes forskningsforbud imod i henhold til komitéloven.
Indførelse af nye behandlingsformer inden for forplantningsteknologien anmeldes til Sundhedsstyrelsen og Etisk Råd, der udtaler sig om de sundhedsmæssige og etiske problemstillinger. Folketinget modtager disse udtalelser.
Folketinget forudsætter, at nye behandlingsformer ikke iværksættes, før det af sundhedsministeren herefter er konstateret, at disse ligger inden for acceptable etiske rammer.
Tinget går herefter over til næste sag på dagsordenen.«
Afstemning:
D 27 vedtaget med 103 stemmer (S, KF, V, SF, FP, CD, RV og KRF) mod 5 (Charlotte Antonsen (V), Pia Larsen (V), Kim Behnke (FP), Tom Behnke (FP) og Kirsten Madsen (FP)); 1 (Jan Køpke Christensen (FP)) stemte hverken for eller imod.