Under forhandlingerne fremsattes følgende:
Forslag om motiveret dagsorden:
D 25. Af Tom Behnke (FP).
Fremsat ............... FF 5258
Bortfaldet ............... FF 5338
D 26. Af Qvist Jørgensen (S), Svend Aage Jensen (CD), Dorit Myltoft (RV) og Lysholm Christensen (KRF).
Fremsat ............... FF 5265
Vedtaget ................ FF 5339
Fuld tekst:
D 25. Af Tom Behnke (FP):
»Folketinget pålægger regeringen
- at sikre, at Højesterets dom af 2. januar 1978 vedrørende Christiania efterleves, hvilket indebærer at området afhændes samlet eller udstykket umiddelbart efter lokalplanens gennemførelse, der skal være gennemført senest 1. januar 1995, samt
- at afkræve beboerne på Christiania betaling for skyldige beløb til det offentlige.
Folketinget går herefter over til næste sag på dagsordenen.«
D 26. Af Qvist Jørgensen (S), Svend Aage Jensen (CD), Dorit Myltoft (RV) og Lysholm Christensen (KRF):
»Idet Folketinget tager regeringens redegørelse til efterretning og anerkender Styringsrådets og politiets hidtidige indsats på Christiania, opfordres regeringen til at intensivere arbejdet med at lovliggøre Christiania om muligt ad forhandlingsvejen, hvor Folketinget forudsætter
- at der inden udgangen af januar måned er indgået en aftale for 1994,
- at Christiania lever op til de indgåede aftaler, og at de i loven angivne sanktioner og forholdsregler i modsat fald tages i anvendelse,
- at den indsats mod hash-handelen, der allerede har givet resultater, fastholdes, og at politiet og Styringsrådet sikres den fornødne opbakning til at fortsætte indsatsen for at komme ulovlighederne på Christiania til livs,
- at der sikres politiet sådanne arbejdsvilkår, at patruljeringen kan foregå normalt, og at alle initiativer, der i øvrigt kan medvirke hertil, støttes,
- at regeringen senest 15. april 1994 orienterer Folketinget om forløbet af politiindsatsen og lovliggørelsesprocessen i øvrigt.
Herefter går Tinget over til næste sag på dagsordenen.«
Afstemning:
D 26 vedtaget med 95 stemmer (S, KF, V, CD, RV og KRF) mod 19 (SF, FP, Inge Dahl- Sørensen (V), Lis Noer Holmberg (V) og Steenholdt (V)).
D 25 var dermed bortfaldet.