F 14 Hvad kan regeringen oplyse vedrørende beslutningsgrundlaget for placeringen af Det Europæiske Miljøagentur i Danmark?

Til: Statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S)
Samling: 1993-94 (1. samling)
Status: Foretaget
Under forhandlingerne fremsattes følgende:

Forslag om motiveret dagsorden:

D 22. Af Aage Brusgaard (FP), Karen Højte Jensen (KF) og Filt Jensen (V).

Fremsat ............... FF 3852
Bortfaldet ............... FF 3914

D 23. Af Martin Glerup (S), Svend Aage Jensen (CD), Vibeke Grønbæk (RV) og Lysholm Christensen (KRF).

Fremsat ............... FF 3855
Vedtaget ................ FF 3915

Fuld tekst:

D 22. Af Aage Brusgaard (FP), Karen Højte Jensen (KF) og Filt Jensen (V):

»Idet Folketinget konstaterer, at placeringen af EU's miljøagentur er et regeringsanliggende, opfordrer Folketinget regeringen til sammen med agenturets bestyrelse at træffe beslutning om en placering ved Risø som hidtil forudsat.

Herefter går Folketinget over til næste sag på dagsordenen.«

D 23. Af Martin Glerup (S), Svend Aage Jensen (CD), Vibeke Grønbæk (RV) og Lysholm Christensen (KRF):

»Idet Folketinget forudsætter, at miljøagenturet skal have den højeste grad af kvalitet og gennemslagskraft på den europæiske miljøpolitik og derfor - uanset agenturets geografiske placering - mest muligt vil nyttiggøre den viden, der findes hos danske videncentre, bl.a. Danmarks Miljøundersøgelser og Risø, konstaterer Folketinget, at det er regeringens ansvar i samarbejde med agenturets bestyrelse at træffe beslutning om agenturets placering.

Tinget går herefter over til næste sag på dagsordenen.«

Afstemning:

D 23 vedtaget med 59 stemmer (S, CD, RV og KRF) mod 56 (KF, V, Pernille Frahm (SF), Riishøj (SF), Jens Thoft (SF) og Jette Pors (CD)); 6 (SF) stemte hverken for eller imod.

D 22 var dermed bortfaldet.

Afstemning om afstemningsordenen 14/12 93.
Partiernes ordførere
Martin Glerup (S), Filt Jensen (V), Karen Højte Jensen (KF), Steen Gade (SF), Aage Brusgaard (FP), Svend Aage Jensen (CD), Vibeke Grønbæk (RV) og Henning Lysholm (KrF)