F 12 Hvilke overvejelser har regeringen gjort sig med hensyn til at give opholdstilladelse til personer fra Serbien-Montenegro, der er flygtet for at undgå militærtjeneste?

Af: Ebba Strange (SF) , Steen Gade (SF) , Gert Petersen (SF) og Jens Thoft (SF)
Til: Indenrigsminister Birte Weiss (S)
Samling: 1993-94 (1. samling)
Status: Foretaget
Under forhandlingerne fremsattes følgende:

Forslag om motiveret dagsorden:

D 17. Af Ebba Strange (SF).

Fremsat ............... FF 3238
Bortfaldet ............... FF 3292

D 18. Af Dorte Bennedsen (S), Helge Adam Møller (KF), Birthe Rønn Hornbech (V), Peter Duetoft (CD), Elisabeth Arnold (RV) og Lysholm Christensen (KRF).

Fremsat ............... FF 3248
Vedtaget ................ FF 3291

Fuld tekst:

D 17. Af Ebba Strange (SF):

»Idet Folketinget opfordrer regeringen til at sikre midlertidig opholdstilladelse - indtil krigen i det tidligere Jugoslavien er slut eller indtil Serbien har udstedt generel amnesti - til personer, der er flygtet til Danmark som desertører eller militærnægtere fra Serbien og Montenegro, men som får afslag på ansøgning om asyl, samt til at indlede forhandlinger med de øvrige Europarådslande om ensartet behandling af disse asylsager,

går Tinget over til næste sag på dagsordenen.«

D 18. Af Dorte Bennedsen (S), Helge Adam Møller (KF), Birthe Rønn Hornbech (V), Peter Duetoft (CD), Elisabeth Arnold (RV) og Lysholm Christensen (KRF):

»Folketinget opfordrer regeringen til at fastholde udlændingelovens generelle princip om, at ansøgninger om asyl og humanitær opholdstilladelse behandles enkeltvis og konkret. Derved sikres det, at den enkelte ansøgers individuelle forhold lægges til grund for behandlingen.

Folketinget går herefter over til næste sag på dagsordenen.«

Afstemning:

D 18 vedtaget med 93 stemmer (S, KF, V, CD, RV og KRF) mod 17 (SF og FP); 2 (Anker Jørgensen (S) og Niels Anker Kofoed (V)) stemte hverken for eller imod.

D 17 var dermed bortfaldet.
Partiernes ordførere
Dorte Bennedsen (S), Anker Jørgensen (S), Birthe Rønn Hornbech (V), Niels Anker Kofoed (V), Helge Adam Møller (KF), Ebba Strange (SF), Pia Kjærsgaard (FP), Peter Duetoft (CD), Elisabeth Arnold (RV) og Henning Lysholm (KrF)