B 88 Forslag til folketingsbeslutning om garanti for ventetid på maksimalt tre måneder på permanente plejehjemspladser.

Samling: 1993-94 (1. samling)
Status: 2. behandlet/Forkastet
Efter 1. beh henvist til Socialudvalget (SOU).

Beslutningsforslaget havde følgende ordlyd:

»Folketinget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag, der sikrer, at ventetiden på permanente plejehjemspladser eller beskyttede boliger maksimalt bliver tre måneder, samt at aflastningspladser kan anvises uden ventetid.«

Det fremgik af de skriftlige bemærkninger til beslutningsforslaget, at forslagsstillerne fandt det nødvendigt, at det ved lov blev sikret, at ventetiden ikke oversteg tre måneder, da kommunerne ved ikke at yde den nødvendige hjemmehjælp forårsagede, at flere måtte på plejehjem. Derved steg ventetiden på at få en plejehjemsplads.

Beslutningsforslaget forkastet, idet 17 (SF og FP) stemte for, 88 (S, KF, V, CD, RV og KRF) imod.
Partiernes ordførere
Jørn Pedersen (S), Else Winther Andersen (V), Bendt Bendtsen (KF), Lilli Gyldenkilde (SF), Sonja Albrink (CD) og Dorit Myltoft (RV)