Efter 1. beh henvist til Indfødsretsudvalget (IFU).

Beslutningsforslaget havde følgende ordlyd:

»Folketinget opfordrer regeringen til at udarbejde fremtidige lovforslag om meddelelse af indfødsret (naturalisation) efter følgende retningslinjer:

1. Sprogkravet skærpes, således at ansøgere som udgangspunkt skal kunne såvel læse som tale dansk i rimeligt omfang.

2. Kravet om straffri vandel skærpes, således at der skal ske en forlængelse og differentiering af de åremålsgrænser, der er vejledende for tildeling af dansk indfødsret.

3. Praksis vedrørende tilbagebetaling af gæld til det offentlige skærpes, således at ansøgere som hovedregel skal have tilbagebetalt tilbagebetalingspligtige ydelser modtaget eller udlagt af det offentlige, forinden pågældende kan opnå dansk indfødsret.«

Det fremgik af beslutningsforslagets bemærkninger, at beslutningsforslaget havde to formål:

- Efter forslagsstillernes opfattelse skulle opnåelse af dansk indfødsret ikke være noget, man efter nogle års ophold i Danmark havde ret til. At opnå indfødsret var efter forslagsstillernes opfattelse et blåt stempel, man skulle have gjort sig fortjent til. Derfor skulle de, der ansøger om dansk indfødsret, naturligvis i rimeligt omfang kunne tale og læse dansk. Ligeledes var det et rimeligt krav at stille til ansøgere, at de ikke havde økonomiske mellemværender med det offentlige.

- For at opnå dansk indfødsret skulle ansøgere gennem en årrække have vist, at de kunne føre en kriminalitetsfri tilværelse. Ansøgere, der efter deres ankomst her til landet havde begået meget grov kriminalitet, skulle slet ikke have mulighed for at opnå dansk indfødsret.

Beslutningsforslaget forkastet, idet 50 (KF, V, FP og Bente Juncker (UP)) stemte for, 69 (S, SF, CD, RV og KRF) imod.