Efter 1. beh henvist til Sundhedsudvalget (SUU).

Beslutningsforslaget havde følgende ordlyd:

»Folketinget pålægger sundhedsministeren i folketingsåret 1993-94 at fremsætte lovforslag, der sikrer, at amterne benytter private behandlingsinstitutioner i sundhedssektoren (private hospitaler, klinikker m.m.) på lige fod med de offentlige institutioner, samt at fremsætte lovforslag, der pålægger amterne at tilbyde patienter, der er visiteret til behandling eller operation på offentlige hospitaler, behandling på private danske hospitaler/klinikker eller udenlandske private eller offentlige hospitaler eller klinikker.

Amterne skal tilbyde behandling på de nævnte behandlingsinstitutioner til de patienter, der har stået tre måneder eller mere på venteliste. Forslaget skal endvidere sikre, at kommunerne har ret til at sende patienter til behandling på private danske hospitaler/klinikker eller udenlandske private eller offentlige hospitaler eller klinikker, såfremt amterne ikke har iværksat behandling inden tre måneder.«

Af bemærkningerne til beslutningsforslaget fremgik det, at forslagsstillerne fandt, at det offentlige burde finansiere behandlinger på hospitaler/klinikker, men ikke nødvendigvis udbyde sundhedsydelser. Når det offentlige finansierede udgifterne samtidig med, at der eksisterede et offentligt monopol på udbudet af behandlinger, opstod der en række utilsigtede effekter, herunder køproblemer. Disse problemer kunne bl.a. afhjælpes, hvis beslutningsforslaget blev vedtaget.

Beslutningsforslaget forkastet, idet 57 (KF, V og FP) stemte for, 79 (S, SF, CD, RV og KRF) imod.