B 10 Forslag til folketingsbeslutning om en ny lov om inddrivelse af offentlige tilgodehavender.

Samling: 1993-94 (1. samling)
Status: Bortfaldet
Efter 1. beh henvist til Skatteudvalget (SAU).

Beslutningsforslaget gik ud på at pålægge regeringen at fremsætte et forslag til en ny lov om inddrivelse af offentlige tilgodehavender.

Lovforslaget skulle blandt flere emner bl.a. indeholde følgende: Inddrivelsesmidler, kreditstramning, erhvervsbegrænsning og et offentligt skyldnerregister.

Det fremgik af bemærkningerne til forslaget, at målet for fremsættelse af et lovforslag bl.a. var at øge effektiviteten i inddrivelsen og at forhindre yderligere stigning i restancen.

Nogle af forslagets emner var tidligere berørt i beslutningsforslag nr. B 73 fremsat i folketingsåret 1990-91, jf. omtalen i Årbog & Registre 1990-91 side 371.
Partiernes ordførere
Pia Gjellerup (S), Svend Heiselberg (V), Knud Erik Kirkegaard (KF), Jens Thoft (SF), Ole Donner (FP) og Elisabeth Arnold (RV)