L 57 Forslag til lov om ændring af lov om registrering af rettigheder over luftfartøjer.

Af: Trafikminister Kaj Ikast (KF)
Samling: 1992-93
Status: Stadfæstet
Beh sammen med L 56.

Efter 1.beh henvist til Trafikudvalget (TRU).

Efter 2.beh direkte overgang til 3.beh.

Loven gør det muligt at opkræve gebyr, der dækker Statens Luftfartsvæsens udgifter til registrering af rettigheder over luftfartøjer.

Ifølge lovforslagets bemærkninger blev førelsen af rettighedsregistret over luftfartøjer i 1990 overført til Statens Luftfartsvæsen, hvor nationalitetsregistret over luftfartøjer i forvejen blev ført.

For de forretninger, som Statens Luftfartsvæsen allerede foretog i henhold til luftfartsloven, var der hjemmel i loven til at opkræve gebyrer, der skulle dække omkostningerne ved arbejdets udførelse. For registrering af rettigheder over luftfartøjer manglede denne mulighed for at opkræve gebyrer.

Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 132 stemmer (S, KF, V, SF, FP, CD, RV, KRF og Hans Erenbjerg (UP)).
Partiernes ordførere
Jens Kristian Hansen (S), Svend Heiselberg (V), Viggo Fischer (KF), Tommy Dinesen (SF), Ernst B. Schmidt (FP), Sonja Albrink (CD) og Inger Stilling Pedersen (KrF)