L 298 Forslag til lov om ændring af merværdiafgiftsloven (momsloven).

(Formidlingsydelser).

Af: Skatteminister Ole Stavad (S)
Samling: 1992-93
Status: Stadfæstet
Efter 1.beh henvist til Skatteudvalget (SAU).

Efter 2.beh henvist til fornyet beh i Skatteudvalget (SAU).

Loven ændrer momsloven. Ændringen går ud på, at når en ydelse er undtaget fra moms, er formidlingen af ydelsen også undtaget, hvis formidleren handler i eget navn, men for fremmed regning. Formidlingsydelser, hvor formidlingen ikke sker i eget navn, men i en andens navn og for dennes regning, omfattes fortsat af momspligten. Dette gælder f.eks. ejendomsmæglervirksomhed.

Lovforslaget var et led i skattereformen, som i alt omfattede 23 lovforslag, L 283-305, hvortil henvises.

Lovforslaget vedtaget med 73 stemmer (S, FP, CD, RV og KRF) mod 56 (KF, V og SF).
Partiernes ordførere
Anne-Marie Meldgaard (S), Charlotte Antonsen (V), Christian Overdal Aagaard (KF), Jens Thoft (SF), Ole Donner (FP), Elisabeth Arnold (RV) og Knud Glønborg (KrF)