L 294 Forslag til lov om ændring af ligningsloven, kildeskatteloven og personskatteloven.

(Beregningsregler for lempelse).

Af: Skatteminister Ole Stavad (S)
Samling: 1992-93
Status: Stadfæstet
Beh sammen med L 293.

Efter 1.beh henvist til Skatteudvalget (SAU).

Efter 2.beh henvist til fornyet beh i Skatteudvalget (SAU).

Formålet med loven er at standse skattespekulation, som går ud på at investere lånt kapital i udenlandske finansielle aktiver.

Gennem en kombination af interne danske indkomstopgørelsesregler og Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomster har private kunnet opnå en betydelig skattebesparelse.

Ifølge loven skal den udenlandske indkomst reduceres med de fradragsberettigede udgifter, der kan henføres til denne.

Lovforslaget var et led i skattereformen, som i alt omfattede 23 lovforslag, L 283-305, hvortil henvises.

Lovforslaget vedtaget med 76 stemmer (S, SF, CD, RV og KRF) mod 54 (KF, V og FP).
Partiernes ordførere
Klaus Hækkerup (S), Svend Aage Jensby (V), Kai Dige Bach (KF), Jens Thoft (SF), Ole Donner (FP), Elisabeth Arnold (RV) og Knud Glønborg (KrF)