L 291 Forslag til lov om ændring af ligningsloven og andre skattelove.

(Lempelse af beskatningen af ejerboliger m.v.).

Af: Skatteminister Ole Stavad (S)
Samling: 1992-93
Status: Stadfæstet
Beh sammen med L 292.

Efter 1.beh henvist til Skatteudvalget (SAU).

Efter 2.beh henvist til fornyet beh i Skatteudvalget (SAU).

Loven indeholder følgende elementer:

- Indførelse af en fradragsordning for kurstab, der konstateres ved omlægning af kontantlån optaget før den 19. maj 1993 til nye lavere forrentede lån. Det nye lån skal optages inden 1. januar 1996 og skal have mindst samme løbetid som restløbetiden af det gamle lån.

- Nedsættelse af lejeværdien, således at den almindelige procentsats ved beregning af lejeværdien med virkning fra og med indkomståret 1994 nedsættes fra 2,5 til 2,0 pct. Dette gælder også sommerhusejere, som efter tilladelse anvender boligen til helårsbeboelse.

- Forhøjelsen af det maksimale fradragsbeløb for gaver ydet til foreninger, stiftelser, institutioner m.v., jf. ligningslovens § 8 A, forhøjes fra 3.000 kr. til 5.000 kr.

- Indførelse af et bundfradrag på 7.000 kr. pr. fritidsbolig ved sommerhusudlejning for ejere af fritidsboliger, der omfattes af den procentvise lejeværdiberegning, og som udlejes en del af indkomståret.

- Adgang for realkreditinstitutioner til at fradrage kurstabet ved udstedelse af blåstemplede obligationer til finansiering af kontantlån.

Lovforslaget var et led i regeringens skattereform, som omfattede 23 lovforslag (lovforslagene nr. L 283-305), hvortil der henvises.

Lovforslaget vedtaget med 71 stemmer (S, FP, CD, RV og KRF) mod 56 (KF, V og SF).
Partiernes ordførere
Ilse Hansen (S), Peter Brixtofte (V), Pernille Sams (KF), Kjeld Rahbæk Møller (SF), Kirsten Jacobsen (FP), Elisabeth Arnold (RV), Bente Juncker (CD) og Knud Glønborg (KrF)