Efter 1.beh henvist til Erhvervsudvalget (ERU).

Efter 2.beh direkte overgang til 3.beh.

Ved loven ophæves den hidtil gældende ejendomsmæglerlovgivning, og samtidig indføres en ny lovgivning om omsætning af fast ejendom med specielle regler som supplement til de generelle love på området. Loven indeholder i øvrigt en række væsentlige nydannelser.

Lovens område er erhvervsmæssig formidling, rådgivning og udbud vedrørende omsætning af fast ejendom i forhold vedrørende forbrugere, men ikke formidling i forhold vedrørende erhvervsdrivende.

Efter loven skal udbud af fast ejendom ske til en kontantpris med nærmere oplysninger om de økonomiske forhold.

Kun registrerede ejendomsmæglere, advokater, pengeinstitutter, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber har ifølge loven adgang til at udøve erhverv som ejendomsformidlere, og de tre sidstnævnte skal udøve ejendomsformidlingen gennem særskilte anpartsselskaber eller aktieselskaber med selvstændige forretningssteder.

Samtidig foreskriver loven, at ingen må være formidler for begge parter i samme handel.

Loven indeholder herudover regler om gennemsigtighed og valgfrihed for forbrugerne og regler til beskyttelse af forbrugerne.

Loven medfører i øvrigt, at det såkaldte skødeskrivningsforbud for andre ejendomsformidlere end advokater ophæves pr. 1. januar 1997.

Endvidere indeholder loven regler om bl.a. vederlagskrav og om oplysnings- og undersøgelsespligt for formidling samt om mulighed for krav på godtgørelse i visse tilfælde for forbrugeren, såfremt formidlerens oplysninger ikke har været korrekte.

Loven, som er ufravigelig, administreres af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som bistås af et rådgivende udvalg vedrørende ejendomsomsætning.

Ifølge lovforslagets bemærkninger havde lovforslaget til formål at sikre forbrugerne gennemsigtighed, valgfrihed, sikkerhed og effektivitet i forbindelse med omsætning af fast ejendom. Lovforslaget og de hertil knyttede bemærkninger byggede på betænkning nr. 1241, afgivet i december 1992 af Udvalget vedrørende omsætning af fast ejendom.

Dette udvalg var nedsat på grundlag af anbefalinger fra en arbejdsgruppe, der var nedsat af regeringen med repræsentanter for Justitsministeriet, Boligministeriet og Industriministeriet, og som i februar 1990 havde afgivet en redegørelse om brancheglidning og franchising på ejendomsformidlingsområdet, betænkning nr. 1195/1990.

Loven fik sin endelige udformning ved vedtagelsen af nogle ændringsforslag stillet af industriministeren i udvalgets betænkning bl.a. om mulighed for godtgørelse til forbrugeren i visse nærmere angivne tilfælde og om skødeskrivningsforbudets ophævelse.

Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 121 stemmer (S, KF, V, SF, FP, CD, RV og KRF).