L 207 Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v.

(Orlovsydelser til ledige, til selvstændige og under frivilligt, ulønnet arbejde i udlandet).

Af: Arbejdsminister Jytte Andersen (S)
Samling: 1992-93
Status: Stadfæstet
Beh sammen med L 208 og L 209.

Efter 1.beh henvist til Arbejdsmarkedsudvalget (AMU).

Efter 2.beh direkte overgang til 3.beh.

Ved loven åbnes der mulighed for, at bl.a. ledige og selvstændige erhvervsdrivende kan gå på forældreorlov og uddannelsesorlov. Desuden bliver der mulighed for i en oplæringsperiode på op til 2 uger ved start i en orlovsstilling at yde arbejdsgiveren refusion af lønudgiften svarende til den aktiveredes dagpenge i denne periode. Som en forsøgsordning giver aftalen endvidere mulighed for at modtage aktivitetsydelse under frivillig, ulønnet beskæftigelse i udlandet for en humanitær og kirkelig organisation.

Lovforslaget var en del af udmøntningen af en tillægsaftale om aktivering af 15. februar 1993, der var indgået mellem regeringen, KF og SF som supplement til aftalen af 8. maj 1992 om aktivering på kort sigt. Ved tillægsaftalen er perioden, hvor der kan indgås aftale om orlovsordninger, forlænget til 31. december 1993.

Lovforslaget vedtaget med 120 stemmer (S, KF, V, SF, CD, RV og KRF) mod 8 (FP).
Partiernes ordførere
Ole Vagn Christensen (S), Helge Sander (V), Per Stig Møller (KF), Lilli Gyldenkilde (SF), Poul Nødgaard (FP), Svend Aage Jensen (CD), Jørgen Estrup (RV) og Knud Glønborg (KrF)