Efter 1.beh henvist til Uddannelsesudvalget (UDU).

Efter 2.beh direkte overgang til 3.beh.

Loven udvider den periode, hvori man kan få orlov til uddannelse, og afløseren får mulighed for en periode med oplæring forud for ansættelsen i orlovsstillingen. Adgangen til orlov fra deltidsstillinger lettes. Endvidere udvides ordningen til at omfatte selvstændigt erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller.

Endelig ændres Voksenuddannelsesrådets sammensætning, så ministeriernes repræsentanter alene bliver tilforordnet rådet og ikke som hidtil medlemmer af dette.

Af bemærkningerne til lovforslaget fremgik det, at der som et resultat af aftalen om aktivering af 8. maj 1992 blev gennemført nye orlovs- og rotationsordninger på arbejdsmarkedet.

Da det imidlertid havde vist sig, at de nye orlovs- og rotationsordninger, som trådte i kraft den 1. juli 1992, ikke havde haft den forventede gennemslagskraft, havde regeringen den 15. februar 1993 indgået en aftale med de øvrige forligspartier, der supplerede aktiveringsaftalen af maj 1992. Tillægsaftalen havde bl.a. til hensigt at skabe grundlag for en mere udbredt anvendelse af orlovsordningerne.

Der blev ikke ændret ved det frie uddannelsesvalg - retten for den uddannelsessøgende til selv at tilrettelægge uddannelsen efter egne behov og forudsætninger - eller ved princippet om, at orloven er baseret på frivillig aftale mellem arbejdsgiveren og den ansatte.

Lovforslaget vedtaget med 122 stemmer (S, KF, V, SF, CD, RV og KRF) mod 8 (FP).