Beh sammen med L 174.

Efter 1.beh henvist til Arbejdsmarkedsudvalget (AMU).

Efter 2.beh direkte overgang til 3.beh.

Med loven etableres et system med en stærk placering af arbejdsmarkedets parter til sikring af systemets evne til og mulighed for at tilpasse udbuds- og efterspørgselssiden.

Der nedsættes som hidtil et uddannelsesråd for arbejdsmarkedsuddannelserne, men det nye råd får som følge af ændringer i strukturen en meget central rolle i forbindelse med indstillinger til arbejdsministeren om anvendelse af bevillinger. Uddannelsesrådet får også afgørende indflydelse på godkendelse af uddannelsessteder til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelser.

Som noget nyt nedsættes et mindre antal erhvervsområdeudvalg, som får et afgørende ansvar dels for sammenhængen med erhvervsuddannelserne, dels for AMU-bevillingernes anvendelse. Erhvervsområdeudvalgene får dispositionsrammer, inden for hvilke de skal indgå aftaler med uddannelsesstederne om gennemførelse af uddannelse.

Erhvervsområdeudvalgene skal sikre, at uddannelsessystemet udvikles i takt med samfundets krav, og at uddannelserne fordeles efter behovene.

Der opretholdes endvidere et særligt udvalg for erhvervsintroducerende uddannelser m.v. Udvalget får ikke en dispositionsramme som erhvervsområdeudvalgene, men kan alene indstille om midlernes anvendelse.

Efteruddannelsesudvalgene opretholdes, men målet er at få deres antal reduceret og eventuelt sammenlægge dem med Undervisningsministeriets faglige udvalg.

Erhvervsområdeudvalgene kan bemyndige efteruddannelsesudvalgene til at varetage deres opgaver, men efteruddannelsesudvalgene vil samtidig have et selvstændigt ansvar for at følge udviklingen og planlægge uddannelser inden for de respektive fagområder.

Offentligt ansatte omfattes nu af lovens målgrupper, når de udfører arbejde, der kan sidestilles med arbejde udført af specialarbejdere, personer med en erhvervsuddannelse og andre grupper (arbejdsledere, laboranter, tekniske assistenter m.fl.) inden for det private område. Herved nedbrydes de nuværende grænser, hvor der findes selvstændige programmer for hver af disse grupper, og uddannelserne samles under ét program for at imødekomme arbejdsmarkedets behov for bredere og mere tværgående uddannelser.

Samtidig fastsættes det i loven, at de kompetencegivende uddannelser for grupperne - bortset fra erhvervsintroducerende uddannelse og særligt tilrettelagt uddannelse for ledige - som hidtil kan føre til erhvervsuddannelseskompetence efter godkendelse af Undervisningsministeriets faglige udvalg.

Af bemærkningerne til lovforslaget fremgik det, at det skulle ses i sammenhæng med L 174. Forslagene skulle ses på baggrund af betænkning nr. 1234 fra maj 1992, som blev afgivet af et tværministerielt udvalg. Udvalgets opgave var at se nærmere på mulighederne for samordning af den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelsesindsats.

Der bliver med forslagene tale om ændringer, som vil betyde, at erhvervsskoler og AMU-centre kommer til at konkurrere på lige vilkår. Også skolernes styringssystemer bliver ens, ligesom de almene voksenuddannelser i højere grad end i dag forudsættes integreret i erhvervsrettede uddannelser, hvor der skønnes at være behov herfor.

Reformen er både en ajourføring af den første samlede lov på området fra 1985 og en reform, der skal sikre samordning inden for den samlede erhvervsrettede voksen- og efteruddannelsesindsats.

Lovforslaget vedtaget med 113 stemmer (S, KF, V, SF, CD, RV og KRF) mod 7 (FP).