Efter 1.beh henvist til Sundhedsudvalget (SUU).
Efter 2.beh direkte overgang til 3. beh.
Ved loven ophæves det gældende § 7, stk. 3, om kiropraktorers behandling af børn under 1 år. Samtidig gives Sundhedsstyrelsen bemyndigelse til at fastsætte nærmere bestemmelser, som skal sikre de hensyn, der har ligget til grund for reglen i § 7, stk. 3.
Sundhedsstyrelsen bemyndiges til at fastsætte regler om, hvilke hensyn kiropraktorerne skal iagttage for bl.a. at sikre, at børn under 1 år ikke har sygdomme eller sygdomstilstande, som taler imod behandling hos en kiropraktor.
Lovforslaget vedtaget med 77 stemmer (S, SF, FP, CD, RV, KRF, Henning Andersen (KF), Kai Dige Bach (KF), Pia Christmas-Møller (KF), Grethe Fenger Møller (KF) og Ninn-Hansen (KF)) mod 41 (KF, V, Pernille Frahm (SF), Birthe Hansen (SF), Jes Lunde (SF) og Pelle Voigt (SF)).