Luk

Luk
Luk

Luk

L 113 Forslag til lov om Rigshospitalet.

Af: Sundhedsminister Ester Larsen ()
Samling: 1992-93
Status: Stadfæstet
Efter 1.beh henvist til Sundhedsudvalget (SUU).

Efter 2.beh direkte overgang til 3.beh.

Loven indebærer, at betalingen for Rigshospitalets ydelser med virkning fra den 1. januar 1994 sker på grundlag af takster, der er bestemt af omkostningerne. Hermed sikres der ligestiling med det øvrige sygehusvæsen.

Det fremgik af fremsættelsestalen, at der som led i aftalen om finansloven for 1993 var indgået en budgetaftale for Rigshospitalet for perioden 1993-96.

Aftalen tog udgangspunkt i Rigshospitalets særlige position og opgaver i det danske sundhedsvæsen. Det blev fremhævet i aftalen, at Rigshospitalet som statens universitetssygehus fortsat skulle udføre forsknings- og udviklingsopgaver på internationalt niveau, som kunne danne grundlag for et udbygget samarbejde mellem Rigshospitalet, det øvrige danske sundhedsvæsen og industrien.

Det var et led i budgetaftalen for 1993-96, at de overordnede rammer for amtskommunernes og Københavns og Frederiksberg Kommuners samt Færøernes og Grønlands betaling for ydelser på Rigshospitalet skulle fastsættes i en lov om Rigshospitalet. Lovforslaget udmøntede denne del af budgetaftalen.

Lovforslaget vedtaget med 123 stemmer (S, KF, V, SF, CD, RV, KRF og Hans Erenbjerg (UP)) mod 10 (FP, Sonja Mikkelsen (S) og Inger Stilling Pedersen (KRF)).
Partiernes ordførere
Torben Lund (S), Jørgen Winther (V), Karen Højte Jensen (KF), Birgitte Husmark (SF), Pia Kjærsgaard (FP), Mimi Jakobsen (CD), Lone Dybkjær (RV) og Flemming Kofod-Svendsen (KrF)