L 106 Forslag til lov om skolepraktik i erhvervsuddannelserne.

Af: Undervisnings- og forskningsminister Bertel Haarder (V)
Samling: 1992-93
Status: Stadfæstet
Beh sammen med L 104, L 105 og L 107.

Efter 1.beh henvist til Uddannelsesudvalget (UDU).

Efter 2.beh henvist til fornyet beh i Uddannelsesudvalget (UDU).

Loven erstatter lov om tilvejebringelse af lære- og praktikpladser. Den gældende ordning, hvorefter eleverne modtog en godtgørelse svarende til den overenskomstmæssige elevløn, opretholdes. Skolepraktik kan som hovedregel kun omfatte op til halvdelen af praktikuddannelsen. I resten af tiden skal eleverne i praktik i virksomheder. Loven indebærer tillige en afbureaukratisering, idet den årlige planlægningsrunde forud for godkendelse af skoler og uddannelser til praktikpladskompenserende undervisning erstattes af et lovbestemt ansvar for de skoler, der har elever, som er omfattet af loven.

Lovforslaget blev fremsat sammen med lovforslag nr. L 104, L 105 og L 107 som led i regeringens samlede initiativ for at skaffe flere praktikpladser. Lovforslagene blev fremsat på baggrund af en aftale af 20. november 1992 mellem samtlige partier bortset fra Fremskridtspartiet.

Lovforslaget vedtaget med 130 stemmer (S, KF, V, SF, CD, RV, KRF og Hans Erenbjerg (UP)) mod 8 (FP).
Partiernes ordførere
Anne-Marie Meldgaard (S), Anders Mølgaard Jensen (V), Eva Bente Møller (KF), Ebba Strange (SF), Jan Køpke Christensen (FP), Jette Pors (CD), Ole Vig Jensen (RV) og Henning Lysholm (KrF)