F 1 Hvilke principielle udenrigspolitiske overvejelser har regeringen efter afslutningen af den kolde krig gjort sig med hensyn til sikring af en fredelig udvikling præget af demokrati og respekt for menneskerettighederne, styrkelse af FN's og CSCE's rolle ved løsning af fremtidens konflikter samt udvidet økonomisk samarbejde med Østeuropa og den tredje verden?

Til: Udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen (V)
Samling: 1992-93
Status: Foretaget
Under forhandlingerne fremsattes følgende:

Forslag om motiveret dagsorden:

D 8. Af Svend Auken (S), Ahlmann-Ohlsen (KF), Hanne Severinsen (V), Gert Petersen (SF), Annette Just (FP), Duetoft (CD), Jørgen Estrup (RV) og Ole M. Nielsen (KRF).

Fremsat ................ FF 1554
Vedtaget ................ FF 1612

Fuld tekst:

D 8. Af Svend Auken (S), Ahlmann-Ohlsen (KF), Hanne Severinsen (V), Gert Petersen (SF), Annette Just (FP), Duetoft (CD), Jørgen Estrup (RV) og Ole M. Nielsen (KRF).

»Folketinget konstaterer, at der i lyset af den konfliktprægede udvikling efter afslutningen af den kolde krig er brug for en styrkelse af det internationale samarbejde og Danmarks deltagelse heri.

Danmark har en særlig vigtig opgave som EF-formandsland i første halvdel af 1993.

På den baggrund opfordrer Folketinget regeringen til i januar 1993 at give Folketinget en redegørelse om det politiske samarbejde i EF (EPS) under det danske formandskab.

Folketinget opfordrer tillige regeringen til at udarbejde en bredere redegørelse for principper og perspektiver i dansk udenrigspolitik efter afslutningen af den kolde krig. Der tænkes på nye udfordringer vedrørende »fælles sikkerhed«, økonomisk udvikling og solidaritet, respekt for menneskerettighederne og Østeuropas inddragelse i den europæiske integration.

Denne redegørelse bør foreligge inden udgangen af april måned 1993.

Herefter går Tinget over til næste sag på dagsordenen.«

Afstemning:

D 8 vedtaget med 123 stemmer (S, KF, V, SF, FP, CD, RV og KRF).
Partiernes ordførere
Svend Auken (S), Hanne Severinsen (V), Niels Ahlmann-Ohlsen (KF), Gert Petersen (SF), Annette Just (FP), Peter Duetoft (CD), Jørgen Estrup (RV) og Ole M. Nielsen (KrF)