B 98 Forslag til folketingsbeslutning om visumtvang for indrejsende fra det tidligere Jugoslavien.

Af: Pia Kjærsgaard (FP) , Kim Behnke (FP) , Tom Behnke (FP) og Aage Brusgaard (FP)
Samling: 1992-93
Status: 2. behandlet/Forkastet
Efter 1. beh henvist til Retsudvalget (REU).

Beslutningsforslaget havde følgende ordlyd:

»Folketinget pålægger justitsministeren at ændre administrationen af visumreglerne, således at der indføres visumtvang for indrejsende fra det tidligere Jugoslavien.« Baggrund:

Det fremgik af bemærkningerne, at baggrunden for forslaget var den fortsatte vækst i tilstrømningen af asylansøgere fra det tidligere Jugoslavien til Danmark, og at langt de fleste af disse asylansøgere rejste gennem sikre lande.

Beslutningsforslaget forkastet, idet 48 (KF, V og FP) stemte for, 73 (S, SF, CD, RV og KRF) imod.
Partiernes ordførere
Dorte Bennedsen (S), Birthe Rønn Hornbech (V), Helge Adam Møller (KF), Ebba Strange (SF), Pia Kjærsgaard (FP), Elisabeth Arnold (RV) og Sonja Albrink (CD)