B 22 Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af en reorganiseringsfond.

Samling: 1992-93
Status: Bortfaldet
Beh sammen med B 21.

Efter 1. beh henvist til Erhvervsudvalget (ERU).

Beslutningsforslaget havde følgende ordlyd:

»Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte lovforslag om oprettelse af en reorganiseringsfond efter følgende retningslinjer:

1) Fonden skal råde over en kapital, der gør det muligt at overtage lukningstruede virksomheder med henblik på ved reorganisering og kapitaltilførsel at føre levedygtige dele af virksomhederne videre.

2) Til fonden skal desuden være knyttet en iværksættergruppe, som skal yde konsulentbistand til mulige iværksættere blandt de ansatte på de dele af virksomhederne, der lukkes.«

Ifølge bemærkningerne til forslaget havde det til formål at begrænse de store problemer, som lukning af større virksomheder medfører for de berørte lokalområder.

Beslutningsforslaget skulle ses i sammenhæng med det samtidig fremsatte beslutningsforslag nr. B 29, se omtalen heraf ovenfor.

Beslutningsforslaget var i øvrigt en genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 36 fra sidste folketingsår, se Årbog & Registre 1991-92 side 253.
Partiernes ordførere
Jens Risgaard Knudsen (S), Pia Larsen (V), Flemming Hansen (KF), Kjeld Rahbæk Møller (SF), Kim Behnke (FP), Sonja Albrink (CD), Lone Dybkjær (RV) og Henning Lysholm (KrF)