B 105 Forslag til folketingsbeslutning om Folketingets samtykke i henhold til grundlovens § 57 (vedrørende Grethe Fenger Møller).

Af: Udvalget for Forretningsordenen (UFO)
Samling: 1992-93
Status:
I overensstemmelse med forretningsordenens § 25, næstsidste punktum, jf. grundlovens § 57, fik Udvalget for Forretningsordenen fra Folketingets formand en skrivelse, som formanden den 17. juni 1993 havde modtaget fra justitsministeren. Ministeren anmodede om Folketingets samtykke til, at der blev rejst tiltale mod folketingsmedlem Grethe Fenger Møller for overtrædelse af straffeloven.

Udvalget indstillede enstemmigt, at Folketinget gav samtykke til, at justitsministerens anmodning blev imødekommet.

Indstillingen vedtaget enstemmigt med 124 stemmer (S, KF, V, SF, FP, CD, RV og KRF).