Efter 1. beh henvist til Erhvervsudvalget (ERU).
Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.
Loven erstatter den hidtil gældende lov om eksportkredit og har følgende hovedelementer:
- en bemyndigelse til industriministeren til at stifte et statsligt forsikringsaktieselskab til drift af et kommercielt forretningsområde fra den eksisterende eksportkreditordning,
- en bemyndigelse til industriministeren til at overdrage policer inden for det kommercielle område til forsikringsaktieselskabet,
- en bemyndigelse til industriministeren til med Finansudvalgets godkendelse at sælge aktierne i forsikringsaktieselskabet,
- bestemmelser for den garantigivning, som staten bl.a. af handelspolitiske grunde fortsat bør stå for, dvs. de mellem- og langfristede risici, kortfristede politiske risici, som ikke dækkes af forsikringsaktieselskabet, samt kortfristede kommercielle risici, som ikke dækkes af forsikringsaktieselskabet, for så vidt angår eksport til udviklingslandene og Østlandene, og
- bestemmelser for den del af kautionsordningen, som staten fortsat bør stå for, dvs. de mindre kautioner og projektkautioner i forbindelse med skibe og store samlede leverancer.
Om baggrunden for lovforslaget henvistes i bemærkningerne til lovforslaget bl.a. til, at det måtte påregnes, at der i forbindelse med gennemførelsen af det indre marked i EF pr. 1. januar 1993 ville blive stillet krav om, at kreditforsikring af eksport primært til andre lande blev ydet på rent kommercielle vilkår. Der var derfor behov for en modernisering og tilpasning af den danske eksportkreditordning.
I udvalgets betænkning over lovforslaget tilkendegav industriministeren, at indtil 25 pct. af aktiekapitalen i forsikringsaktieselskabet kunne frasælges straks, og at spørgsmålet om yderligere frasalg ville blive taget op om 4 år. Industriministeren tilkendegav endvidere, at selskabets egenkapital ville blive forhøjet fra de i bemærkningerne til § 10, stk. 1, anførte ca. 600 mio.kr. til ca. 615,5 mio.kr., som ville blive fremskaffet ved, at staten tegnede aktiekapital på 200 mio.kr. til ca. kurs 308.
Loven fik sin endelige udformning ved vedtagelsen af nogle ændringsforslag stillet af industriministeren i udvalgets betænkning.
Lovforslaget vedtaget med 113 stemmer (S, KF, V, FP, CD, RV og KRF); 11 (SF) stemte hverken for eller imod.