L 294 Forslag til lov om ændring af lov om skattemæssige afskrivninger m.v.

(Afskrivning med dobbelte satser i erhvervszoner).

Af: Skatteminister Anders Fogh Rasmussen (V)
Samling: 1991-92
Status: Stadfæstet
Beh sammen med L 281, L 288, L 289, L 292, L 293, L 297 og L 299.

Efter 1. beh henvist til Skatteudvalget (SAU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Loven indebærer, at virksomheder i en erhvervszone indtil udgangen af indkomståret 1999 kan foretage skattemæssig afskrivning med dobbelte satser på driftsmidler, der udelukkende anvendes i zonen, og på bygninger i zonen.

Lovforslaget fremsattes som et led i regeringens aktiveringspakke (L 281 - L 300). Det var en udmøntnng af aftalen om aktiveringsinitiativer indgået den 8. maj 1992 mellem KF, V, RV, CD, KRF og FP (L 281, L 288, L 289, L 291, L 292, L 293, L 294, L 297 og L 299). I aftalen indgik, at der skulle etableres en række geografisk afgrænsede erhvervszoner.

Skatteministeren ville fastsætte lovens ikrafttrædelsestidspunkt under hensyn til, at forslaget om fordoblede afskrivningssatser i erhvervszoner indeholdt statsstøtte og derfor skulle notoficeres over for EF-Kommissionen i henhold til EF's statsstøtteregler. Loven skulle først sættes i kraft, når Kommissionens endelige anerkendelse forelå.

Lovforslaget vedtaget med 68 stemmer (KF, V, FP, CD, RV og KRF) mod 62 (S og SF).
Partiernes ordførere
Pernille Forchhammer (S), Poul Erik Dyrlund (S), Helge Sander (V), Pia Christmas-Møller (KF), Lilli Gyldenkilde (SF), Poul Nødgaard (FP), Kim Behnke (FP), Peter Duetoft (CD), Lone Dybkjær (RV) og Flemming Kofod-Svendsen (KrF)