Beh sammen med L 282, L 283, L 284, L 285, L 286, L 290, L 291, L 295, L 296, L 298 og L 300.
Efter 1. beh henvist til Arbejdsmarkedsudvalget (AMU).
Efter 2. beh henvist til fornyet beh i Arbejdsmarkedsudvalget (AMU).
Loven giver mulighed for en frivillig aktiveringsordning på Bornholm. Ordningen indebærer, at ledige dagpengeberettigede medlemmer af en anerkendt arbejdsløshedskasse kan arbejde ulønnet i en privat ejet og drevet virksomhed, samtidig med at de modtager dagpenge fra arbejdsløshedskassen.
Ordningen etableres ved aftale mellem virksomheden og arbejdsformidlingen, og den er betinget af, at der er tale om merbeskæftigelse på virksomheden i forhold til samme periode året før.
Ansættelse efter aktiveringsordningen sker endvidere efter forhandling med de ansatte på virksomheden.
Ordningen omfatter medlemmer, der har været ledige i sammenlagt mindst 26 uger inden for de sidste 39 uger.
Loven har virkning til og med den 31. december 1993.
Lovforslaget fremsattes som et led i regeringens aktiveringspakke (L 281 - L 300). Det var en udmøntning af aftalen om aktivering indgået den 8. maj 1992 mellem KF, V, RV, CD, KRF, S og SF (L 282, L 283, L 284, L 285, L 286, L 287, L 290, L 295, L 296, L 298 og L 300; ifølge forligsteksten var SF dog ikke forpligtet til at støtte L 282).
Lovforslaget vedtaget med 124 stemmer (S, KF, V, SF, CD, RV og KRF) mod 6 (FP); 1 (Risgaard Knudsen (S)) stemte hverken for eller imod.