L 247 Forslag til lov om ændring af lov om afgift af øl og lov om afgift af vin og frugtvin m.m.

(Afgiftsnedsættelser).

Af: Skatteminister Anders Fogh Rasmussen (V)
Samling: 1991-92
Status: Stadfæstet
Beh sammen med L 248, L 249, L 250 og L 251.

Efter 1. beh henvist til Skatteudvalget (SAU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Afgifterne på øl og vin nedsættes. Ølafgiften nedsættes med 55 øre pr. 33 cl's flaske, og bordvinsafgiften med 329 øre pr. 75 cl's flaske og hedvinsafgiften med 514 øre pr. 75 cl's flaske.

Regeringen foreslog oprindelig, at afgifterne skulle nedsættes i to tempi, nemlig 2/3 af den samlede nedsættelse pr. 1. juli 1992 og med den sidste tredjedel pr. 1. januar 1993. Et forlig mellem regeringen, S, CD og RV resulterede i, at den samlede nedsættelse trådte i kraft den 1. oktober 1992.

Der henvises til lovforslagene nr. L 248, L 249 og L 251.

Lovforslaget vedtaget med 106 stemmer (S, KF, V, SF, CD og RV) mod 10 (FP og KRF).
Partiernes ordførere
Ove Fich (S), Charlotte Antonsen (V), Christian Overdal Aagaard (KF), Jes Lunde (SF), Jens Thoft (SF), Ole Donner (FP), Bente Juncker (CD), Elisabeth Arnold (RV) og Flemming Kofod-Svendsen (KrF)