Efter 1. beh henvist til Uddannelsesudvalget (UDU).
Lovforslaget indeholdt følgende hovedelementer:
- nyformulering af folkeskolens formål med øget vækst på kulturelle forudsætninger, indsigt, virkelyst og handlekraft og præcisering af ansvarsfordelingen mellem kommuner, skoler, forældre og elever,
- justering af fagrækken med flere timer til eleverne og øget vægt på fremmedsprog og de naturfaglige områder,
- målstyring i stedet for detailstyring, bl.a. gennem styrkelse af den faglige kvalitet, øget vægt på undervisningsdifferentiering, flere valgmuligheder for eleverne på de ældste klassetrin og større frihed til organisering af undervisningen,
- større omsorg for de bogligt svage elever, bl.a. gennem præcisering af retten til individuel undervisning, bedre tid til indlæringen, øget brug af edb-teknologi og mere plads til praktiske og musiske valgfag,
- mulighed for samarbejde med det omgivende samfund, bl.a. gennem kulturelle aktiviteter og mulighed for voksendeltagelse i undervisning på de ældste klassetrin.
Det fremgik af bemærkningerne til lovforslaget, at det lå i direkte forlængelse af den gennemgående ændring af folkeskolens styrelsesregler, som Folketinget vedtog i maj 1989, og som medførte oprettelse af skolebestyrelser.
Forslaget skulle også ses i sammenhæng med ændringen i 1988, som øgede kommunernes muligheder for at sikre bedre overensstemmelse mellem elevtal og ressourceforbrug, og ændringerne i 1990, der gjorde skolebestyrelserne til skolens vigtigste ledelsesorgan.
Grundlaget for forslaget var endvidere en række erfaringer fra det meget omfattende 4-årige udviklingsprogram for folkeskolen, som Folketinget vedtog i 1987, samt erfaringerne fra de mange friskoleforsøg på folkeskoleområdet.
Lovforslaget var således sidste led i en lang række reformer, der var foretaget over en flerårig periode.