L 182 Forslag til lov om offentlige arkiver m.v.

Af: Kulturminister Grethe Rostbøll ()
Samling: 1991-92
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Kulturudvalget (KUU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Loven medfører, at de væsentlige dele af de offentlige arkivers virksomhed for første gang reguleres i sammenhæng.

Loven omfatter udelukkende de offentlige arkivinstitutioner, hvorimod de institioner, der beskæftiger sig med indsamling af private arkivalier, ikke er omfattet af bestemmelserne.

Loven fastsætter regler for bevaring, kassation og aflevering af arkivalier, herunder registre, der omfattet af lov om offentlige myndigheders registre.

Det lovfæstes, at arkivalier, der er afleveret til statens arkiver, som hovedregel er tilgængelige efter 30 års forløb. Dette indebærer en forkortelse af den nugældende, generelle tilgængelighedsfrist på 50 år. Den afleverende myndighed kan dog fastsætte en længere frist, men kun i de tilfælde, hvor det er nødvendigt for at beskytte offentlige eller private interesser.

I visse tilfælde, bl.a. når det må anses for påkrævet af hensyn til den enkelte borgers retsbeskyttelse, fastsættes en 80-års-frist i overensstemmelse med gældende bestemmelser.

Rigsarkivaren får kompetence til at give dispensation fra tilgængeligehedsfristerne i konkrete tilfælde, og der fastsættes regler for, hvornår en sådan dispensation kræver samtykke fra ressortmyndigheden eller Registertilsynet.

Ifølge loven skal kulturministeren nedsætte et udvalg, som skal vurdere praksis på tilgængelighedsområdet på baggrund af en årlig rapport fra Rigsarkivaren. Udvalget skal bestå af repræsentanter fra forskning og presse samt en dommer og en departementchef.

Loven tages op til revision i folketingsåret 1996-97.

I Kulturudvalgets betænkning over lovforslaget blev det tilkendegivet, at man gik ud fra, »at ønsket om størst mulig åbenhed med hensyn til adgang til offentlige arkivalier også kommer til udtryk i behandlingen af dispensationsansøgninger, og at forlængelse af den generelle [30 års] frist efterhånden kun sker i ganske særlige tilfælde.« Loven fik sin endelige udforming ved et forlig indgået mellem S, KF, V, SF, CD, RV og KRF.

Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 110 stemmer (S, KF, V, SF, FP, CD, RV og KRF).
Partiernes ordførere
Poul Qvist Jørgensen (S), Birthe Rønn Hornbech (V), Agnete Laustsen (KF), Gert Petersen (SF), Kim Behnke (FP), Jette Pors (CD) og Ole Vig Jensen (RV)