L 113 Forslag til lov om ændring af lov om ændring af forskellige skattelove.

(Anparter).

Samling: 1991-92
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Skatteudvalget (SAU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Efter loven ophører industriministerens adgang til at godkende skibsprojekter med skattemæssig virkning ved udgangen af 1993. Dette sker ved at ophæve revisionsklausulen i § 8, stk. 3, i lov nr. 388 af 7. juni 1989. For skibsprojekter godkendt før 1994 vil undtagelsen fra underskudsbegrænsningen i personskattelovens § 4, stk 1, nr. 10, 12 og 13, også gælde efter 1994. En skattepligtig kan således i 1994 eller senere anskaffe en anpart i et skibsprojekt, der er godkendt af industriministeren senest den 31. december 1993, uden at blive omfattet af underskudsbegrænsningen. Det samme gælder for dem, der senere måtte erhverve anparten.

Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 119 stemmer (S, KF, V, SF, FP, CD, RV og KRF).
Partiernes ordførere
Ole Stavad (S), Svend Aage Jensby (V), Christian Overdal Aagaard (KF), Jens Thoft (SF), Ole Donner (FP), Bente Juncker (CD), Elisabeth Arnold (RV) og Flemming Kofod-Svendsen (KrF)