L 110 Forslag til lov om ændring af ligningsloven.

Samling: 1991-92
Status: Bortfaldet
Efter 1. beh henvist til Skatteudvalget (SAU).

Lovforslaget indebar, at virksomhederne fik mulighed for at afsætte op til 20 kr. pr. medarbejder pr. arbejdsdag enten til et måltid i egen kantine eller til et system med frokostværdicheck/kuponer. Beløbsgrænsen skulle reguleres efter reglerne i personskattelovens § 20. Ordningen skulle ikke have skattemæssige konsekvenser for virksomheden eller for medarbejderne.

Ligestilling mellem et system med frokostværdicheck/ kuponer og kantinedrift ville tilpasse dansk lovgivning på området til lovgivningen i de øvrige EF-lande.

Formålet med lovforslaget var - i overensstemmelse med Konkurrencerådets henstilling af 9. oktober 1991 til Told- og Skattestyrelsen - at sikre fuld ligestilling mellem tilskud til frokostkuponsystemer og tilskud til virksomhedskantiner.
Partiernes ordførere
Ole Stavad (S), Peter Brixtofte (V), Christian Overdal Aagaard (KF), Jens Thoft (SF), Ole Donner (FP), Bente Juncker (CD), Elisabeth Arnold (RV) og Flemming Kofod-Svendsen (KrF)