F 7 Hvilke initiativer agter regeringen at tage for at sikre, at Den Sociale Pensionsfonds midler anvendes i overensstemmelse med de formål, der lå til grund for fondens etablering?

Af: Kirsten Jacobsen (FP) og Tom Behnke (FP)
Til: Socialminister Else Winther Andersen (V)
Samling: 1991-92
Status: Foretaget
Ministre: Socialministeren (Else Winther Andersen) og finansministeren (Henning Dyremose).

Under forhandlingerne fremsattes følgende:

Forslag om motiverede dagsordener:

D 19. Af Kirsten Jacobsen (FP).

Fremsat ............... FF 2975
Bortfaldet ............... FF 3004

D 20. Af Jytte Hilden (S), Pia Christmas-Møller (KF), Bente Grønfeldt (V), Mimi Jakobsen (CD), Marianne Jelved (RV) og Kofod-Svendsen (KRF).

Fremsat ............... FF 2977
Vedtaget ................ FF 3004

Fuld tekst:

D 19. Af Kirsten Jacobsen (FP):

»Folketinget konstaterer, at midlerne i Den Sociale Pensionsfond er opkrævet som særskat og er øremærket til pensionsformål.

Folketinget konstaterer endvidere, at Den Sociale Pensionsfonds midler i alle år har udgjort en særlig konto på statsregnskabet.

Folketinget pålægger regeringen at optage forhandlinger med Folketingets partier med henblik på at sikre, at nettoafkastet af midlerne i Den Sociale Pensionsfond hvert år anvendes til det oprindelige formål.

Tinget går herefter over til næste sag på dagsordenen.«

D 20. Af Jytte Hilden (S), Pia Christmas-Møller (KF), Bente Grønfeldt (V), Mimi Jakobsen (CD), Marianne Jelved (RV) og Kofod-Svendsen (KRF):

»Folketinget konstaterer på baggrund af ministerens redegørelse, at Den Sociale Pensionsfonds renteafkast er anvendt til løbende forbedringer i overensstemmelse med de oprindelige hensigter.

Fonden har dannet grundlag for væsentlige og varige forbedringer for pensionisterne i form af højere pensionssatser og bl.a boligydelse og varmetillæg.

Tinget går herefter over til næste sag på dagsordenen.«

Afstemning:

D 20 vedtaget med 103 stemmer (S, KF, V, CD, RV og KRF) mod 7 (FP); 12 (SF) stemte hverken for eller imod.

D 19 var dermed bortfaldet.
Partiernes ordførere
Jytte Hilden (S), Bente Grønfeldt (V), Pia Christmas-Møller (KF), Pernille Frahm (SF), Kirsten Jacobsen (FP), Tom Behnke (FP), Mimi Jakobsen (CD), Marianne Jelved (RV) og Flemming Kofod-Svendsen (KrF)