F 6 Hvilke oplysninger kan regeringen give om fiskeriets situation og om fremtidsmulighederne, bl.a. i forhold til revisionen af EF's fiskeripolitik?

Til: Fiskeriminister Kent Sand Kirk (KF)
Samling: 1991-92
Status: Foretaget
Andre medlemmer, der deltog i debatten: Eva Fatum (S), Niels Anker Kofoed (V) og Aage Brusgaard (FP).

Ministre: Fiskeriministeren (Kent Kirk).

Under forhandlingerne fremsattes følgende:

Forslag om motiverede dagsordener:

D 14. Af Bjørn Westh (S) og Birthe Hansen (SF).

Fremsat ............... FF 2529
Bortfaldet ............... FF 2596

D 15. Af Niels Højland (FP).

Fremsat ............... FF 2560
Bortfaldet ............... FF 2596

D 16. Af Svend Aage Jensen (CD), Marianne Jelved (RV) og Lysholm Christensen (KRF).

Fremsat ............... FF 2562
Taget tilbage ............. FF 2581

D 17. Af Svend Aage Jensen (CD), Marianne Jelved (RV) og Lysholm Christensen (KRF).

Fremsat ............... FF 2580
Vedtaget ................ FF 2596

Fuld tekst:

D 14. Af Bjørn Westh (S) og Birthe Hansen (SF):

»Idet Folketinget pålægger regeringen at føre en mere aktiv fiskeripolitik og inden 1. marts 1992 at fremlægge forslag, der

- vil ophjælpe fiskebestandene,

- øger kvaliteten af de landede fisk med større vægt på konsumfiskeriet,

- sikrer stabile leverancer og tager geografiske hensyn og

- sikrer en varieret og moderne flåde med en samlet passende kapacitet,

går Tinget over til næste sag på dagsordenen.«

D 15. Af Niels Højland (FP):

» Folketinget pålægger regeringen at sikre, at fiskeriministeren rejser til møde i EF med det bundne mandat at hente langt større fiskekvoter hjem til Danmark, at regeringen tager lovinitiativer, der forbedrer fiskerierhvervets konkurrenceevne, samt at fiskerierhvervet friholdes for CO2-afgift.

Tinget går herefter over til næste sag på dagsordenen.«

D 16. Af Svend Aage Jensen (CD), Marianne Jelved (RV) og Lysholm Christensen (KRF):

»Idet Folketinget pålægger regeringen at fremlægge en redegørelse inden 1. april 1992 med henblik på

- at bevaringen af fiskebestandene i større udstrækning sker ved at påvirke fiskeriudøvelsen med positive incitamenter,

- en langsigtet udvikling og fornyelse af flåden under hensyn til sammenhængen mellem fangstmuligheder og fangstkapacitet,

- at intensivere arbejdet med marin fiskepleje og

- at sikre de internationale konkurrencevilkår for dansk fiskeindustri,

går Tinget over til næste sag på dagsordenen.«

D 17. Af Svend Aage Jensen (CD), Marianne Jelved (RV) og Lysholm Christensen (KRF):

»Idet Folketinget pålægger regeringen at fremlægge en redegørelse inden 1. februar 1992 med henblik på

- at bevaringen af fiskebestandene i større udstrækning sker ved at påvirke fiskeriudøvelsen med positive incitamenter,

- en langsigtet udvikling og fornyelse af flåden under hensyn til sammenhængen mellem fangstmuligheder og fangstkapacitet,

- at intensivere arbejdet med marin fiskepleje og

- at sikre de internationale konkurrencevilkår for dansk fiskeindustri,

går Tinget over til næste sag på dagsordenen.«

Afstemning:

D 17 vedtaget med 107 stemmer (S, KF, V, SF, CD, RV og KRF) mod 9 (FP).

D 14 og D 15 var dermed bortfaldet.
Partiernes ordførere
Bjørn Rømer Westh (S), Svend Heiselberg (V), Jens Jørgensen (KF), Birthe Hansen (SF), Niels Højland (FP), Svend Aage Jensen (CD), Marianne Jelved (RV) og Henning Lysholm (KrF)