F 27 Hvilke oplysninger kan regeringen give om den indenrigs- og udenrigspolitiske situation?

Til: Statsminister Poul Schlüter (KF)
Samling: 1991-92
Status: Foretaget
Andre medlemmer, der deltog i debatten: Rosing (S), Steenholdt (V), Jacob Lindenskov (S), Helle Degn (S), Tom Behnke (FP), Lilli Gyldenkilde (SF), Charlotte Enevoldsen (CD), Kirsten Jacobsen (FP), og Køpke Christensen (FP).

Ministre: Statsministeren (Poul Schlüter), udenrigsministeren (Ellemann-Jensen), justitsministeren (Engell), undervisnings- og forskningsministeren (Bertel Haarder) og socialministeren (Else Winther Andersen).

Under forhandlingerne fremsattes følgende:

Forslag om motiveret dagsorden:

D 44. Af Lykketoft (S), Aagaard (KF), Peter Brixtofte (V), Holger K. Nielsen (SF), Mimi Jakobsen (CD), Marianne Jelved (RV) og Kofod-Svendsen (KRF).

Fremsat 18/6 92 ......... FF 10925
Vedtaget 18/692 ......... FF 11057

Fuld tekst:

D 44. Af Lykketoft (S), Aagaard (KF), Peter Brixtofte (V), Holger K. Nielsen (SF), Mimi Jakobsen (CD), Marianne Jelved (RV) og Kofod-Svendsen (KRF).

»Idet Folketinget konstaterer, at et flertal af vælgerne har forkastet traktaten om Den Europæiske Union ved folkeafstemningen den 2. juni 1992, pålægger Folketinget regeringen at forhandle Danmarks fortsatte deltagelse i det europæiske samarbejde i fuld respekt for afstemningsresultatet og i tæt kontakt med Folketingets partier.

Folketinget går herefter over til næste sag på dagsordenen.«

Afstemning:

D 44 vedtaget med 132 stemmer (S, KF, V, SF, FP, CD, RV og KRF); 2 (Jacob Lindenskov (S) og Rosing (S)) stemte hverken for eller imod.
Partiernes ordførere
Mogens Lykketoft (S), Poul Nyrup Rasmussen (S), Peter Brixtofte (V), Christian Overdal Aagaard (KF), Holger K. Nielsen (SF), Pia Kjærsgaard (FP), Mimi Jakobsen (CD), Marianne Jelved (RV) og Flemming Kofod-Svendsen (KrF)