Efter 1. beh henvist til Retsudvalget (REU).

Det vedtagne beslutningsforslag indeholder følgende initiativer: 1. Regeringen nedsætter et hurtigtarbejdende udvalg, der kommer med forslag til oprettelse af et rådgivende organ.

2. Flere og mere differentierede tilbud om undervisning i dansk sprog, samfundsforhold og arbejdskendskab.

3. For at forbedre indvandrernes sproglige færdigheder og nyttiggøre børns tosprogethed gennemføres en række 4-årige forsøg med modersmålsundervisningen.

4. Uddannelse af flersprogede lærere, børnehavepædagoger, tolke og lignende fastholdes og videreudvikles.

5. I et udvalgsarbejde mellem arbejdsmarkedets parter, relevante ministerier og Indvandrerrådet søges det kortlagt, hvordan ekstraordinære barrierer i forbindelse med indvandreres og flygtninges beskæftigelse, erhvervsuddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet i øvrigt kan nedbrydes.

6. Bedre integration af udlændinge på boligmarkedet. 7. Indenrigsministeren gennemfører en kontrol af udgiftsbehovet for 0-6-årige indvandrere og flygtninge i en række udvalgte kommuner og kan i påkommende tilfælde lade denne aldersgruppe indgå i beregningsgrundlaget for udligningsordningerne.

8. En styrkelse af kulturaktiviteter, der fremmer indvandrernes og flygtningenes integration i samfundet som deltagere i en dialog, hvor de som mennesker kan bidrage til at gøre vores samfund kulturelt rigere.

9. Bevillingen til oplysning om indvandreres og flygtninges vilkår videreføres på det oprindelige niveau, 5 mio. kr. årligt.

Baggrunden for forslaget var en opfølgning af Folketingets forespørgselsdebat om racisme den 3. december 1991 (jf. F 9, afsnit 15). Det fremgik af den vedtagne dagsorden, at regeringen senest 1. april 1992 skulle fremlægge forslag til en samlet indvandrerpolitik.

Beslutningsforslaget undergik store ændringer gennem vedtagelse af en række ændringsforslag, som var stillet af et bredt flertal (S, V, KF, CD, RV og KRF).

Beslutningsforslaget vedtaget med 115 stemmer (S, KF, V, CD, RV og KRF) mod 19 (SF og FP).