B 63 Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af en folkeskolekommission.

Samling: 1991-92
Status: Bortfaldet
Efter 1. beh henvist til Uddannelsesudvalget (UDU).

Forslaget til folketingsbeslutning havde følgende ordlyd:

»1. Folketinget opfordrer regeringen til at nedsætte en folkeskolekommission, der på baggrund af udviklingsprogrammets evalueringsrapporter og kommissoriet i dette beslutningsforslag har til opgave at udarbejde forslag og anbefalinger, der kan ligge til grund for udarbejdelsen af en grundlæggende reform af folkeskoleloven.

2. Kommissionens arbejde skal påbegyndes den 1. juni 1992 og færdiggøres senest den 1. juni 1993, således at det bliver muligt at udarbejde et lovforslag til begyndelsen af folketingssamlingen 1993-94.«

Kommissoriet for folkeskolekommissionen og dennes sammensætning var nærmere angivet i bemærkningerne til beslutningsforslaget.
Partiernes ordførere
Else Marie Mortensen (S), Helle Degn (S), Anders Mølgaard Jensen (V), Eva Bente Møller (KF), Hanne Thanning Jacobsen (SF), Jan Køpke Christensen (FP), Jette Pors (CD), Ole Vig Jensen (RV) og Henning Lysholm (KrF)