B 32 Forslag til folketingsbeslutning om udvidet adgang for ledige til at påtage sig arbejde, samtidig med at de oppebærer arbejdsløshedsdagpenge (slip de ledige løs).

Samling: 1991-92
Status: Bortfaldet
Beh sammen med B 33 og B 34.

Efter 1. beh henvist til Arbejdsmarkedsudvalget (AMU).

Beslutningsforslaget havde følgende indledning:

»Folketinget opfordrer arbejdsministeren til i indeværende folketingssamling at foretage de nødvendige ændringer i love, bekendtgørelser m.v., således at dagpengemodtagere, der har været ledige i mere end 3 måneder, får en udvidet mulighed for at påtage sig ulønnet arbejde og uddannelse.» Beslutningsforslaget indeholdt herudover en række nærmere retningslinier for de ønskede ændringer. Det var forslagsstillernes hensigt, at ændringerne skulle gælde frem til 1996.

Forslaget blev fremsat sammen med et tilsvarende forslag inden for kontanthjælpslovens område (beslutningsforslag nr. B 33).
Partiernes ordførere
Pernille Forchhammer (S), Jytte Andersen (S), Ole Vagn Christensen (S), Helge Sander (V), Pia Christmas-Møller (KF), Villy Søvndal (SF), Jes Lunde (SF), Niels Højland (FP), Peter Duetoft (CD), Lone Dybkjær (RV) og Knud Glønborg (KrF)