B 16 Forslag til folketingsbeslutning om stop for yderligere flygtningebevillinger i 1991.

Af: Kim Behnke (FP) , Tom Behnke (FP) , Kirsten Jacobsen (FP) og Pia Kjærsgaard (FP)
Samling: 1991-92
Status: 2. behandlet/Forkastet
Efter 1. beh henvist til Socialudvalget (SOU).

Forslaget til folketingsbeslutning havde følgende ordlyd:

»Folketinget opfordrer socialministeren til at trække aktstykke nr. 26 i folketingsåret 1991-92 tilbage fra Finansudvalget.

I aktstykket søger ministeren om tilslutning til at anvende 33,6 mio. kr. yderligere i 1991 end de i forvejen afsatte ca. 400 mio. kr. til formålet. Ministerens ansøgning er afledt af en stigning i antallet af modtagne flygtninge fra 3.000 til 4.000 i 1991.«

Ifølge forslagsstillerne måtte der sættes en stopper for yderligere bevillinger til flygtninge, når der ikke var politisk flertal for at stramme op på udlændingeloven.

Beslutningsforslaget forkastet, idet 8 (FP) stemte for, 118 (S, KF, V, SF, CD, RV og KRF) imod.
Partiernes ordførere
Peder Sass (S), Eva Kjer Hansen (V), Karen Højte Jensen (KF), Pernille Frahm (SF), Tom Behnke (FP), Kim Behnke (FP), Bente Juncker (CD), Vibeke Grønbæk (RV) og Flemming Kofod-Svendsen (KrF)