L 46 Forslag til lov om ændring af lov om byfornyelse og boligforbedring (byfornyelsesloven) og af lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten (ligningsloven).

(Tilskud ved kondemnering af ejerboliger og andelsboliger).

Af: Boligminister Svend Erik Hovmand (V)
Samling: 1990-91 (2. samling)
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Boligudvalget (BOU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Efter loven ydes der tilskud til de indehavere af ejerlejligheder, andelsboliger, boligaktieselskabslejligheder og anpartslejligheder, hvis bolig udsættes for en værdiforringelse som følge af en kondemneringsbeslutning. Tilskuddet ydes ud fra en rimelighedsbetragtning og er ikke udslag af nogen forpligtelse til at yde tabserstatning. Kondemnering anses fortsat ikke som ekspropriation, og kondemnering falder således forsat uden for den grundlovssikrede ret til erstatning som følge af ekspropriation.

Kondemneringstilskuddet er skattefrit.

Lovforslaget var en udmøntning af boligministerens tilsagn under 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 64 i folketingsåret 1989-90 om, at hun ville fremsætte forslag om ændring af byfornyelsesloven. Der henvises til Årbog & Registre 1989-90 side 211.

Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 136 stemmer (S, KF, V, SF, FP, CD, RV og KRF).
Partiernes ordførere
Sonja Mikkelsen (S), Erik Larsen (V), Pernille Sams (KF), Holger K. Nielsen (SF), Sonja Albrink (CD), Kirsten Jacobsen (FP), Jørgen Estrup (RV) og Henning Lysholm (KrF)