L 201 Forslag til lov om ændring af lov om tjenestemandspension.

Af: Finansminister Henning Baunbæk Dyremose (KF)
Samling: 1990-91 (2. samling)
Status: Stadfæstet
Beh sammen med L 200 og L 202 - L 203.

Efter 1. beh henvist til Arbejdsmarkedsudvalget (AMU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Loven indeholder bl.a. bestemmelser om indførelse af:

- en overgangsordning, sådan at børnepension og børnepensionstillæg ydes indtil det 21. år uden mulighed for forlængelse, og

- en enkelt sats for samordningsfradrag.

Det fremgik af fremsættelsestalen, at lovforslaget skulle ses i sammenhæng med lovforslag nr. L 200 og L 202-203, der blev fremsat samtidig.

Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 138 stemmer (S, KF, V, SF, FP, CD, RV og KRF).
Partiernes ordførere
Hans Jørgen Jensen (S), Hans-Pavia Rosing (S), Helge Sander (V), Niels Ahlmann-Ohlsen (KF), Tommy Dinesen (SF), Jette Pors (CD), Niels Højland (FP), Lone Dybkjær (RV) og Knud Glønborg (KrF)