Efter 1. beh henvist til Uddannelsesudvalget (UDU).
Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.
Ved loven foretages en række ændringer i lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion, se L 59, 1. samling.
Loven har følgende hovedelementer:
- en forøgelse af lønrefusionen fra den nuværende gennemsnitlige dækningsgrad på ca. 70 pct. til ca. 90 pct.,
- finansieringen af den praktikpladskompenserende undervisning og visse andre udgifter afløses af en ny generel bidragsordning,
- Arbejdsgivernes Elevrefusion kan yde økonomisk støtte til værktøj, værnemidler og lign. samt transporttilskud til elever under den egentlige værkstedsundervisning,
- Arbejdsgivernes Elevrefusion kan yde økonomisk støtte til elever med henblik på indgåelse af en uddannelsesaftale m.v. (mobilitetsfremmende ydelser), og
- lovens arbejdsgiverkreds ændres, idet religiøse samfund fritages for at være omfattet af lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion.
Ved lovforslaget blev der foretaget en række ændringer i lov nr. 796 af 30. november 1990 om Arbejdsgivernes Elevrefusion, (AER) (jf. L 59 1. samling). Ved lov om Arbejdsgivernes Elevrefusin blev der indført en finansieringsordning for praktikpladskompenserende undervisning, Denne undervisning blev etableret efter lov nr. 437 af 13. juni 1990 om tilvejebringelse af lære- og praktikpladser. De to love var en opfølgning af regeringens aftale af 10. maj 1990 med Socialdemokratiet om sikkerhed for et tilstrækkeligt antal lære- og praktikpladser.
Finansieringen i den gældende lov var opbygget således, at bidragspligten til Arbejdsgivernes Elevrefusion var afhængig af, om den pågældende arbejdsgiver havde opfyldt et fastsat mål for virksomhedens antal elever. Var dette mål ikke opfyldt fuldt ud, skulle arbejdsgiveren betale et bidrag pr. fuldtidsansat bortset fra én. I 1991 var bidraget 750 kr. pr. ansat, og første rate forfaldt til betaling den 1. juni 1991.
Siden lovens vedtagelse i november 1990 var der fra mange sider blevet fremført en stærk kritik af bidragssystemet. På denne baggrund nedsatte LO og DA efter et møde hos undervisnings- og forskningsministeren den 15. januar 1991 et fælles udvalg, der som led i en sammenhængende løsning på praktikpladsområdet bl.a. skulle overveje finansieringsproblemerne.
Den 1. marts 1991 afleverede DA og LO en aftaletekst, som de to organisationer var blevet enige om.
Lovforslaget svarede med visse justeringer til den af LO og DA foreslåede finansieringsmodel, herunder en forhøjelse af elevrefusionen. Parterne fandt, at modellen ville fremkalde et større udbud af praktikpladser end den nuværende ordning. Herudover antog parterne, at modellen ville medføre en mere retfærdig fordeling af de økonomiske byrder på arbejdsgiverne.
Lovforslaget vedtaget med 110 stemmer (S, KF, V, SF, CD, RV og KRF) mod 8 (FP).