L 190 Forslag til lov om ændring af lov om social bistand.

(Kontanthjælp til hjemmeboende unge under 23 år).

Af: Socialminister Else Winther Andersen (V)
Samling: 1990-91 (2. samling)
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Socialudvalget (SOU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Loven indebærer, at kontanthjælpsydelsen til unge hjemmeboende opretholdes på det hidtidige niveau.

Det fremgik af de skriftlige bemærkninger til lovforslaget, at det skulle modvirke, at nedsættelse af satsen for hjemmeboende modtagere af Statens Uddannelsesstøtte førte til en tilsvarende nedsættelse af kontanthjælpen til unge hjemmeboende. Hjælpen skulle derfor fastsættes til et beløb, der som hidtil svarede til stipendiesatsen for hjemmeboende, men med et tillæg på 91 kr. månedlig. Tillægget skulle reguleres efter de regler, der gælder for regulering af den øvrige del af unge-ydelsen.

Lovforslaget vedtaget med 104 stemmer (S, KF, V, SF, CD, RV og KRF) mod 8 (FP).
Partiernes ordførere
Jan Petersen (S), Eva Kjer Hansen (V), Per Tærsbøl (KF), Tommy Dinesen (SF), Tom Behnke (FP), Lone Dybkjær (RV) og Knud Glønborg (KrF)