L 180 Forslag til lov om ændring af lov om hyrekørsel.

Af: Trafikminister Kaj Ikast (KF)
Samling: 1990-91 (2. samling)
Status: Stadfæstet
Beh sammen med L 169, L 172, L 182 og B 71 - B 73.

Efter 1. beh henvist til Trafikudvalget (TRU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Loven medfører, at en bevilling til hyrekørsel kan nægtes, såfremt den pågældende ansøger har betydelig forfalden gæld til det offentlige.

På lignende måde kan en bevilling til hyrekørsel tilbagekaldes, såfremt bevillingshaveren har betydelig forfalden gæld til det offentlige.

Formålet med lovforslaget var ifølge den skriftlige fremsættelse at nedbringe skatterestancer og anden gæld til det offentlige. Ifølge resultatet af et udvalgsarbejde under Finansministeriet var disse særlig omfattende blandt selvstændige erhvervsdrivende på hyrekørselsområdet.

Lovforslaget vedtaget med 132 stemmer (S, KF, V, SF, CD, RV og KRF) mod 10 (FP).
Partiernes ordførere
Pia Gjellerup (S), Svend Aage Jensby (V), Anders Fogh Rasmussen (V), Christian Overdal Aagaard (KF), Henning Baunbæk Dyremose (KF), Jens Thoft (SF), Ole Donner (FP), Peter Duetoft (CD), Elisabeth Arnold (RV) og Flemming Kofod-Svendsen (KrF)